Silkens oprindelse

Silkeproduktion dateres så langt tilbage som 3000 år før Kristi fødsel. Lady Hsi-Ling-Shih – hustru til den mytiske gule kejser – grundlagde silkeproduktionen, og igennem mere end 2000 år var hemmeligheden bag produktionen af silke stærkt bevogtet.

Økonomisk omdrejningspunkt

Silken var reserveret til kejseren samt de allernærmeste omkring ham. Gradvist blev silken mere udbredt blandt folket, og materialet blev hurtigt et af omdrejningspunkterne i kinesisk økonomi. Bønderne kunne betale deres skatter enten via korn eller silke. I Han dynastiet var silken blevet så udbredt og vigtig en vare for kinesisk økonomi, at den blev en valuta i sig selv.

Oldgammel handelsvare

Silkevejen der strakte sig over 8000 km igennem Central- og Sydasien fik et opsving omkring år 200, da romerske kejsere ofte modtog silkegaver fra Kinas herskere.

Det startede i Rom

Til en start var det kun de fornemste familier i Rom, der nød godt af den importerede silke, men inden længe blev den udbredt. Det siges at den romerske afhængighed af silke var så stor, at den truede den romerske økonomi. Det romerske senat nedlagde flere gange forbud mod at bruge silke, da den store import medførte en tilsvarende stor udførsel af guld.